JOB HOS DAT
DAT er en international og spændende arbejdsplads med dygtige kolleger, som altid står klar til sparring, faglig og personlig støtte. Vi har en god og uformel omgangstone, hvor vi altid hjælper hinanden, uanset hvor travlt vi har.
DAT er et dansk flyselskab grundlagt i 1989. Vi har ca. 400 ansatte fordelt i Danmark, Litauen og Italien og en årlig omsætning på ca. DKK 900 mio. Vores hovedkontor finder du i Vamdrup ved Kolding.
Vi har 20 fly af typen ATR, MD og Airbus, som flyver ruteflyvning, passagercharter og fragtopgaver. Lige siden starten har vi arbejdet passioneret på at levere flyvning med en meget høj driftsikkerhed, personlig service og den nødvendige fleksibilitet, når det kræves. Sagt på en anden måde: Vi flyver til tiden og holder vores aftaler.
Vi er vilde med personlighed, åbenhed og gensidig respekt. Og vi stiller høje krav til faglighed og engagement, som bidrager til en sund og god udvikling.
Det går godt hos DAT, vi er flyvende. Har du lyst til at være med? Vi er altid på udkig efter dygtige og glade medarbejdere.